Mandagens engelske rygter
Chelsea har tilsyneladende fundet klubbens nye manager, mens Manchester Uniteds chancer for napolitanske indkøb har fået et løft.
Den tidligere Tottenham og Paris Saint-Germain-træner har underskrevet en treårig aftale om at blive Chelseas nye cheftræner. (Guardian)
Den engelske midtbanespiller James Maddison ser ud til at skulle føre an i en udvandring i Leicester City, som skal til at forberede sig på en tilværelse i Championship. (Mirror)
Nedrykkede Leeds United vil ikke stille sig i vejen for Jack Harrison, hvis det rigtige bud kommer på den 26-årige kantspiller. (Leeds Live)
Liverpool kan tænkes at købe Lazios midtbaneprofil Sergej Milinkovic-Savic for knap 195 millioner kroner. Den 28-årige serber har kontraktudløb i Rom i 2024. (CalcioMercato)
Manchester Uniteds chancer for at købe den sydkoreanske forsvarsprofil Kim Min-jae og den nigerianske målmaskine i Napoli har fået et løft i forbindelse med spekulationerne om Napoli-træneren Luciano Spallettis fremtid i klubben. (GiveMeSport)
Newcastle United har dog også meldt sig ind i kampen om Napolis forsvarsgeneral Kim Min-jae. (Fijaches)
Sheffield United holder et vågent øje med Nottingham Forests engelske midtbanespiller Lewis O’Brien, som i øjeblikket er udlejet til amerikanske DC United. (Sun)
Den chilenske angriber Alexis Sanchez, som i øjeblikket står uden kontrakt, er ivrig efter at vende tilbage til Premier League, hvor han tidligere har repræsenteret Arsenal og Manchester United, efter bruddet med Olympique de Marseille. (Sun)