Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Ajax-profil slog ud efter fan: Jeg fortryder mine handlinger

Følelserne løb af med Steven Berghuis, da Ajax søndag havde tabt 3-1 til FC Twente.
Der blev sat punktum for en skuffende Ajax-sæson, da den hollandske hovedstadsklub søndag måtte se sig slået i sæsonafslutningen af Twente. Det startede ellers godt for Ajax, som kunne gå til pause med en 1-0-føring.

Værterne fra Twente scorede dog tre mål i anden halvleg, hvorfor Ajax måtte tage til takke med tredjepladsen i det endegyldige Æresdivision-regnskab.

I kølvandet på kampen begyndte der dog at cirkulere videoer på de sociale medier, som kunne antyde, at følelserne kogte over for i hvert fald én Ajax-spiller. Steven Berghuis slog ud efter, hvad der så ud til at være en Twente-fan, da han var på vej tilbage til spillerbussen, før en stadionvagt lagde sig imellem Ajax-profilen og den pågældende fan.

- Jeg fortryder mine handlinger. Det skulle jeg ikke have gjort, udtaler Steven Berghuis ifølge Reuters.

- Der bliver – efter hver eneste kamp – råbt en masse trusler efter os ved spillerbussen, mens vi tager os tid til at skrive autografer til fansene.

- Det er jeg vant til nu, men folk tror, at de bare kan råbe hvad som helst.

- Min reaktion løser ingenting. Det forstår jeg godt. Det er ikke godt. Jeg har en eksemplarisk rolle som spiller i Ajax.

Berghuis udviklede sig til en kontroversiel figur i hollandsk fodbold, da han i begyndelsen af 2021/22-sæsonen skiftede fra Feyenoord til Ajax, hvor han altså netop har sat punktum for en skuffende sæson.

Tredjepladsen, som Ajax altså sluttede sæsonen på, giver ikke adgang til Champions League, og det er første gang siden 2009, at Ajax ikke bliver repræsenteret i det fine selskab – i Champions League.

Feyenoord var – inden sæsonens sidste spilledag søndag – allerede sikre på førstepladsen, hvorfra der var syv point ned til PSV på andenpladsen, da det samlede regnskab blev gjort op. Feyenoord er kvalificerede til gruppespillet i Champions League, mens PSV kommer til at indtræde i tredje kvalifikationsrunde.

Ajax sluttede som bekendt på tredjepladsen, hvorfra der endte med at være 13 point op til Feyenoord, og derfor må Ajax altså tage til takke med et europæisk eventyr, som starter med playoffkampe i Europa League-kvalifikationen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER