Xhaka åd ”Ulvene” i afskedskamp
Af Torsten Brix

Dette blev tolket som en afskedshilsen fra Xhaka og i kampen sendte han også krystalklare hilsner. Inden der var spillet 15 minutter, havde han scoret to gange og dermed lavet en perfekt afskedskamp.
Først udnyttede Xkaha et godt oplæg fra Gabriel Jesus til at score på et hovedstød, mens det andet mål kom, efter han sparkede en løs bold ind. Se målene her:
Ved pausen var stillingen 3-0, efter den kontraktunderskrivende Bayayo Saka lavede en god dribling, mens 4-0-målet blev lavet af Jesus, efter Leonard Trossard lavede sin tiende assist, efter han har startet ti kampe for Arsenal.
Wolverhampton har i dette forår slået Liverpool, Tottenham og Chelsea – men de var aldrig tæt på sejren imod ”The Gunners”. Det sluttede 5-0, efter Jakub Kiwior fik scoret sit første Arsenal-mål. Xhaka havde en god mulighed for at lave et hattrick, men det havde næsten været for meget i en afskedskamp – efter 297 kampe.