Fodbold nyheder

Medie:
Chelsea vil hente PSG-stjerne

Af Andreas Wohlers-Herbert

Chelsea ligner ikke nogen, der stopper med at spendere lige foreløbigt, og nu skulle London-klubben angiveligt havde rettet blikket mod endnu en profil, der skal hentes til klubben.
Article image
Målmandsposten i Chelsea har i denne sæson været tumultarisk, og det lader ikke til at man fra ledelsens side er interesseret i, at Kepa skal være klubbens førstemålmand. Derfor skulle Chelsea Ifølge mediet Mercato nu være på jagt efter en ny mand til at vogte buret.


Chelsea skulle nemlig allerede nu have forsøgt at lægge billet ind på den PSG-ejede keeper Keylor Navas, der siden januar har været lejet ud til Nottingham Forest.

Costaricaneren er dog næppe en langsigtet løsning, da den tidligere Champions League-vinder efterhånden er blevet 36 år gammel. Keylor Navas karriere tog nemlig først rigtig fart i en sen alder, da den på daværende tidspunkt 28-årige målmand viste sig selv fornemt frem til VM-slutrunden i 2014.

De gode præstationer for Costa Rica i Brasilien resulterede i et skifte til Real Madrid, hvor Keylor Navas nåede at vinde Champions League hele tre gange. Det er i costaricanerens tid i Spanien og Frankrig også blevet til tre nationale mesterskaber samt en samling af titler fra diverse pokalturneringer.

Mere om Keylor Navas

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik