Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Jonas Corap

Allegri: Det er respektløst

Den 55-årige cheftræner kritiserer håndteringen af Juventus' sag om økonomisk fusk.
Juventus blev for nyligt fratrukket ti point hvilket sender klubben ned på en syvendeplads i Serie A. Det besværliggør i høj grad deres chance for at spille europæisk fodbold i næste sæson. Tidligere i sæsonen blev klubben sanktioneret 15 point af Serie A, for ikke at informere korrekt om deres økonomi, de 15 point fik de dog senere igen, indtil de igen fik fratrukket 10 point. Juventus-cheftræneren Massimiliano Allegri gav sit syn på tingene i Juventus, da han talte med DAZN:

- Vi skal sætte os ned og have en samtale med klubben og se, hvor vi spiller i næste sæson. Jeg ved ikke engang, om vi må være med i Europa League i næste sæson. Vi må vente og se. Selvfølgelig hvis du er ude af alle turneringer så bliver du nødt til at lave en plan. Vi kan ikke sige om klubben kommer til at vinde i næste sæson, men det vigtigste er, at alle står sammen under svære perioder. Det ville være kujonagtigt af mig, hvis jeg smuttede fra Juventus nu.

Desuden kritiserede den italienske træner måden som Juventus’ sag om økonomisk fusk er blevet håndteret på:

- Jeg er skuffet over i aftes, da det var en god mulighed, men jeg kan ikke bebrejde holdet for noget. Jeg vil gerne pointere en ting, at Juventus ligger nummer to i tabellen. Det har vi kæmpet for på banen. Vi accepterer alt, men jeg håber snart, at sagen får en ende. Lad dem bare beslutte, hvor Juve skal ende. Fortæl os det og orden problemet. Det er respektløst overfor dem som arbejder og spiller for holdet. Jeg siger ikke til dem, hvad de skal beslutte, men jeg spørger blot, om sagen snart kan overstås. Det er utroligt. Nok er nok.

Juventus har to kampe tilbage i sæsonen mod Milan og Udinese, og ’Den Gamle Dame’ må højst sandsynligt ændre i deres transferplaner til sommer, hvis klubben ikke spiller europæisk i næste sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER