Niklas Gerster

Barcelona vil have Bayern-profil

FC Barcelona vil forstærke midtbanen med 28-årige Joshua Kimmich.
FC Barcelona skulle efter sigende være interesserede i Bayern München defensive midtbaneprofil Joshua Kimmich. Det skriver det spanske medie Mundo Deportivo.

Ifølge mediet skulle den 28-årige alsidige tysker være utilfreds med situationen i Bayern, hvor han både oplever en splittet stemning i omklædningsrummet, men også skulle have været uforstående over for den bratte fyring af Julian Nagelsmann.

Mediet skriver desuden om den interesse, som FC Barcelona også har haft i den 24-årige midtbanespiller Martin Zubimendi fra Real Sociedad. I den forbindelse skulle Barcelona have en forhåbning om, at Kimmich kan være en billigere løsning til positionen.

Ifølge Mundo Deportivo skulle Zubimendi kunne handles for omkring 447 millioner kroner. Kimmich har kontrakt hos Bayern til 2025. Ville det være en god og realistisk handel for den spanske storklub?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER