To stjerner Pochettino burde hente til Chelsea
Af Anton Kirkegaard

Ritzau-Scanpix |
Pochettino ønsker uden tvivl at sætte sit præg på det kaotiske Chelsea-hold, som har haft en horribel sæson. Den 51-årige argentiner burde overveje at forstærke holdet med disse spillere.
1. Viktor Osimhen
Chelsea har brugt en formue på at forstærke deres angreb med spillere som Mudryk, Sterling og Madueke. På trods af at have brugt enorme summer penge, mangler Chelsea fortsat en pålidelig målmaskine. Viktor Osimhen ville repræsentere en fantastisk tilføjelse til dette Chelsea-hold. Nigerianeren har netop ført Napoli til deres første mesterskab i 33 år og er den nuværende topscorer i Serie A med 23 mål. Napoli ville uden tvivl kræve et stort beløb for deres stjerneangriber, men Chelsea-ejer Todd Boehly har vist, at han er villig til at investere i truppen.
2. Declan Rice
Chelseas midtbane trænger til at blive revideret. Både Gallagher, Loftus-Cheek, Kovacic og Mounts fremtid er usikker i Chelsea og forstærkninger er derfor nødvendige. Declan Rice har tidligere spillet på Chelseas akademi og ville være en fremragende erstatning for udgående spillere. N'Golo Kanté er fyldt 32 og har været skadesplaget i de senere år. Kantes fitnessproblemer kunne give Rice chancen for at cementerer sig på midtbanen og blive en lederskikkelse i klubben.
Hvem burde Pochettino ellers hente til Chelsea?