Noah Mørch Rysager

Avis: Newcastle og Chelsea vil åbne budkrig for Barcelona-profil

Barcelona forsøger at sælge ud af overskudslageret, og nu kan en profil være på vej tilbage til Premier League.
Både Newcastle og Chelsea ønsker at åbne formelle forhandlinger for den brasilianske Barcelona-kantspiller Raphinha. Det meddeler det catalanske medie Sport. Kantspilleren ankom til klubben sidste sommer.

Raphinha var angiveligt skeptisk overfor ideen om et skifte væk fra storklubben, men han skulle nu være indstillet på et skifte tilbage til England. Barcelona ønsker en budkrig, så prisen presses så højt op som muligt.

Raphinha skulle angiveligt være indforstået med, at spilletiden i næste sæson bliver mere sparsommelig, hvis han bliver i Spanien, og det skulle være en medvirkende faktor til, at han vil godkende et skifte væk.