Fodbold nyheder

Top-10:
Europas skarpeste målscorere

Af Andreas Wohlers-Herbert

Her kan du se listen over de ti mest scorende spillere i de europæiske ligaer og pokalturneringer.
Article image
Nummer 10:

Her finder vi Napolis nigerianske maskemand Victor Osimhen, der i denne sæson har leveret flotte 26 fuldtræffere i 33 kampe for de kommende italienske mestre.


Nummer 9:

Et enkelt mål bedre end Osimhen er dog den belgiske bomber Victor Cuypers, der er noteret for 27 mål i 50 kampe for belgiske Gent.

Nummer 8:

På ottendepladsen er vi nået til den engelske landsholdskaptajn, Harry Kane, der til ingens overraskelse har været skarp igen i år. 27 mål i 45 kampe er det blevet til indtil videre for Tottenham-manden, der rygtes videre fra Spurs til sommer.


Nummer 7:

Den syvendeskarpeste målscorer i denne sæson er på nuværende tidspunkt den forsvarende Ballon D´or vinder, Karim Benzema. Franskmanden har leveret imponerende 28 mål i blot 36 kampe for Real Madrid.

Nummer 6:

Lige foran Real Madrids skarpe franskmand, finder vi Manchester Uniteds egen Marcus Rashford, der har været knivskarp foran mål i denne sæson. Det er nemlig blevet til hele 29 kasser i 52 optrædener for den engelske kantspiller.

Nummer 5:

På femtepladsen skal vi en tur til Liverpool, hvor den altid målfarlige Mohammed Salah i denne sæson ligesom Rashford har produceret 29 scoringer, dog kun på 47 kampe.

Nummer 4:

Delt med Salah og Rashford og med et mål mere end Karim Benzema, finder vi Real Madrid-skarpretterens modstykke hos FC Barcelona, Robert Lewandowski, der har nettet 29 gange i 41 kampe for ”Blaugrana”.

Nummer 3:

Den første spiller, der sniger sig ind i Top-3 er måske til manges overraskelse ecuadorianske Enner Valencia, der har akkumuleret hele 31 scoringer i 42 kampe for sin tyrkiske klub Fenerbahce.

Nummer 2:

På listens andenplads ligger den tidligere verdensmester Kylian Mbappé, der på trods af en turbulent sæson i PSG alligevel har kunnet juble over sine 35 mål i kun 38 kampe.

Nummer 1:

Men på førstepladsen kunne det selvfølgelig kun være en helt særlig spiller. Erling Braut Haaland har taget Premier League og resten af fodboldverdenen med storm, og den norske målmaskine har lavet absurde 51 mål i sine første 45 kampe for Manchester City.


Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik