Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Transferkabale mellem Chelsea og Inter

Lukaku kan måske se frem til endnu en chance i Chelsea, som efter sigende også har andre interesser i Inter.
Chelsea og Inter har tilsyneladende rigeligt at tale om i øjeblikket, hvor Romelu Lukakus situation blandt andet skal afklares. Belgierens fremtid er foreløbig et åbent spørgsmål, fordi Inter efter sigende ikke befinder sig i en økonomisk situation, hvor Milano-klubben kan forpligte sig til en langvarig aftale med Lukaku, hvorfor ”The Blues” og Inter – ifølge Mirror – prøver at finde en løsning.

Lukaku var en særdeles populær – og målfarlig – herre, da han i første omgang slog sine folder i Inter. Siden vendte han tilbage til Chelsea, som betalte 820 millioner kroner for at få Lukaku tilbage til Stamford Bridge, hvor han dog ikke levede op til forventningerne, hvorfor han blev sendt tilbage til Inter på en lejeaftale.

Ulykken fulgte med Lukaku tilbage til Milano, hvor han i denne sæson har været præget af skader – og fundet vej til netmaskerne ni gange i 26 kampe. Lukakus fremtid er derfor usikker, og endnu et lejeophold i Italien er tilsyneladende ikke utænkeligt, men piben kan ifølge Mirror hurtigt få en anden lyd på Stamford Bridge, hvis managerrygterne har hold i virkeligheden.

Mauricio Pochettino er tilsyneladende tæt på at kunne kalde sig Chelseas nye manager, og hvis managerjobbet virkelig ender med at gå til argentineren, er han ifølge den engelske avis villig til at give Lukaku endnu en chance i Chelsea. ”The Blues” prioriterer på den anden side også at sælge en betydelig håndfuld spillere til sommer.

Derudover mener Evening Standard at vide, at Chelsea også har andet end Lukaku at snakke med Inter om. Premier League-klubben er således interesserede i Inter-målmanden André Onana, og i den forbindelse har Chelsea efter sigende tænkt sig at foreslå en byttehandel, hvor Milano-klubben til gengæld kan fælge mellem at få Kepa Arrizabalaga eller Edouard Mendy til gengæld.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER