Atlético-præsident vil have Messi og Ronaldo tilbage til La Liga
Af Daniel Fisker

Ritzau-Scanpix |
Man tog dog måske sorgerne på forskud, når man kaldte den prominente opvisningskamp for ”Den Sidste Dans”. Messi har således kontraktudløb i den franske hovedstad efter den igangværende sæson, og meget kunne tyde på, at en kontraktforlængelse ikke ligger i kortene.
I stedet går de mest hårdnakkede transferrygter ud på, at Lionel Messi skal tilbage til FC Barcelona, hvor ledelsen efter sigende er selvsikre på en genforening. Atlético Madrid-præsidenten Enrique Cerezo har i den forbindelse understreget, at det ville være fantastisk at se både Messi og Ronaldo tilbage i La Liga.
- Jeg synes, at det ville være fantastisk, hvis Messi vendte tilbage til La Liga – også Cristiano Ronaldo, udtaler Enrique Cerezo ifølge Mirror.
- De spiller begge to stadigvæk, og det ville være fantastisk, hvis de kom tilbage.
Det er uklart, om Cerezo med sin udmelding har åbnet en dør på klem for Ronaldo i Atlético Madrid, men det vil sandsynligvis ikke falde i god jord hos klubbens fans. Det førte således til protester, da der i sommer svirrede rygter om, at Atlético Madrid var interesserede i at hente Ronaldo tilbage til den spanske hovedstad.
Messi har ganske vist kontraktudløb i Paris Saint-Germain til sommer, hvorfor det står den argentinske troldmand frit for at vende tilbage til La Liga, men en La Liga-retur for Ronaldos vedkommende bliver besværliggjort af, at hans kontrakt med Al-Nassr strækker sig til sommeren 2024. Derudover svirrer der rygter om, at den portugisiske superstjerne efterfølgende kan se frem til en ambassadørrolle i Saudi-Arabien.