Real Madrid vil give kæmpetalent en frikøbsklausul på syv milliarder kroner
Af Andreas Wohlers-Herbert
Real Madrid tager ingen chancer, når det kommer til deres unge spillere, og derfor vil kongeklubben nu give et af deres store talenter en ny kontrakt med en absurd frikøbsklausul.

En ny kontrakt vil sandsynligvis betyde en markant lønstigning til den unge spiller, men også en forhøjet frikøbsklausul. Spansk lovgivning dikterer, at der skal være en frikøbsklausul i alle spilleres kontrakter.
Og det er helt tydeligt, at Real Madrid absolut ikke ønsker at miste Eduardo Camavinga. Det ligner nemlig, at frikøbsklausulen i den nye kontrakt kommer op på svimlende syv milliarder kroner.
De sidste par måneder, har der været mange rygter om interesse i den unge franskmand fra blandt andet Premier League, hvilket også er derfor, at Real Madrid netop nu har valgt at sikre Eduardo Camavingas fremtid i klubben med den nye frikøbsklausul.