Otte topklubber jagter dansker fra Bundesligaen
Blandt nogle af klubberne nævnes Arsenal, Liverpool og Tottenham.
Jesper Lindstrøm har imponeret, efter at han tog første skridt videre fra Brøndby til det tyske, og når sommertransfervinduet sparkes igang, er det ikke uden interesse fra andre klubber.
For hele otte klubber er ifølge Ekstra Bladet interesseret i Jesper Lindstrøm. Her er der tale om en række store klubber som Arsenal, Tottenham, Liverpool, Newcastle, RB Leipzig, Dortmund, Napoli og Inter.
Det trækker måske op til et sommerskifte for danskeren, som er igang med hans anden sæson i Frankfurt. Arsenal og Liverpool skulle angiveligt allerede have været i dialog med spillerens lejr, men er langt fra de eneste som har interesse.
Brøndby solgte ham til Frankfurt for omkring 50 millioner kroner, og den pris er steget gevaldigt siden, hvor snakken nu går på et prisskilt i omegnen af 300 millioner kroner.
Lindstrøms kontrakt med Frankfurt løber frem til sommeren 2026.