Tobias Bundgaard Christensen

Medie: Arsenal interesseret i Juventus-angriber

Arsenal har igen en Juventus-angriber i kikkerten.
Sidste sommer var Arsenal på jagt efter Dušan Vlahović, men han var markeret som urørlig i Juventus efter skiftet fra Fiorentina, som kostede Torino-klubben i omegnen af 610 millioner kroner. Skiftet skete efter, at han havde bombet mål ind i den italienske Serie A for Fiorentina-mandskabet.

Ifølge det italienske medie, calciomercato, er serberen ikke længere markeret som urørlig i Juventus. Sæsonen har ikke været lige så imponerende, som den var i Fiorentina. Det er blevet til 11 mål og 4 oplæg fordelt på 32 kampe i alle turneringer for Dušan Vlahović.

Fremtiden for serberen kunne ifølge det italienske medie meget vel være i Premier League. Her nævnes Arsenal som en bejler til angriberens underskrift. Chelsea og Manchester United nævnes også som potentielle nye arbejdsgivere for Dušan Vlahović.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER