Lørdagens internationale rygter
Af Niklas Gerster

Real Madrid ønsker også at handle i Chelsea, og den profiltunge London-klub forventer, at madrilenerne vil afgive et bud på deres offensivt indstillede højreback Reece James. (Football Insider)
Paris Saint-Germain kæmper for at overbevise Lionel Messi om at blive i klubben, og har meddelt den argentinske verdensstjerne, at han vil kunne få nøjagtig den løn, han ønsker. Det sker i lyset af de seneste rygter omkring Messis mulige tilbagevenden til FC Barcelona. (Mundo Deportivo)
Arsenal har set sig varme på Real Madrids franske stortalent Aurelien Tchouameni. Den 23-årige midtbanespiller har kun fået sparsom spilletid efter, at han drog til den spanske hovedstadsklub, og det vil ”The Gunners” muligvis forsøge at lukrere på. (El Nacional)
Tchouameni er dog ikke den eneste profil, som Arsenal er lune på i La Liga. Det engelske førerhold overvejer nemlig også at aflægge et bud på FC Barcelonas 26-årige brasilianske dribler Raphinha. (Football Insider)
A.S. Roma overvejer at gå efter Manchester Uniteds 32-årige spanske keeper David de Gea, som har kontraktudløb hos ”De røde djævle” til sommer. (Fichajes)