Fodbold nyheder

Yussuf Poulsen overvejer klubskifte

Af Mads Emil Klovborg

Efter kun at have startet inde i tre kampe i Bundesliga denne sæson, overvejer Yussuf Poulsen at søge nye græsgange.
Article image
Ritzau-Scanpix
I sommers hentede Bundesliga-klubben RB Leipzig den tyske angriber Timo Werner tilbage fra engelske Chelsea. Sidenhen er tyskeren blevet foretrukket over Yussuf Poulsen i frontangrebet, og den manglende spilletid får nu danskeren til at tænke på sin fremtid i klubben.


Den danske angriber har talt med det tyske medie Kicker.

- Jeg vil gerne spille på det højeste niveau så længe som muligt. Så længe det er muligt i Leipzig, er det fantastisk. Hvis det ikke fungerer længere, bliver der nødt til at ske en forandring. Jeg er ikke en spiller, der sidder på bænken hele tiden, fortæller Poulsen.

Yussuf Poulsen har været i RB Leipzig siden 2013 og er med sine 353 kampe for klubben rekordholder. Det kan dog tyde på, at dette bliver hans sidste sæson i Leipzig-trøjen. Yussuf Poulsen har kontraktudløb sommeren 2024.

Mere om Yussuf Poulsen

Mere om RB Leipzig

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik