Fodbold nyheder

Amrabat ville virkelig gerne til Barça

Af Kent Christensen

Nordin Amrabat, Sofyan Amrabats bror, gav et interview til ESPN, hvor han forklarede årsagerne, der forhindrede den marokkanske midtbanespiller i at skrive under for Barça i januar-transfervinduet.
Article image
FC Barcelona har haft en forrygende sæson hidtil, da de på den hjemlige front allerede har sikret sig deres første titel – supercuppen, som de vandt over deres ærkerival, Real Madrid, tilbage i januar. Siden er det blevet til yderligere to El Clásico-sejre, der sender dem 12 point foran i LaLiga og giver dem førerrollen i semifinaleopgøret i Copa del Rey.


Omvendt har det set dybt beklageligt ud, når man kigger på catalonierens præstationer i europæisk fodbold, hvor klubben i første halvdel af sæsonen skuffede fælt og røg ud af Champions League-gruppespillet for andet år i træk – det blev ikke bedre af, at de sidenhen røg ud af første knockoutrunde i Europa League mod Manchester United.

Sommerens transfervindue har garanteret været en af årsagerne til, at skuden har været vendt i klubben, og at takterne generelt har været opadgående, på trods af, at økonomien konstant har været hårdt presset. Rent sportsligt har den risikable transferjagt givet pote, og noget tydede på, at klubben også forsøgte at hente nye til i vinterens transfervindue; blandt andet Sofya Amrabat fra Marokko, der spillede en imponerende VM-slutrunde.

Det lykkedes dog aldrig for den marokkanske midtbanespiller, at skifte fra Fiorentina til FC Barcelona, og i et nyligt interview med ESPN forklarer hans bror, Nordin Amrabat, hvordan det hele i transfervinduets sidste dage gik galt:

- Barça kom med et lånetilbud til Sofyan to eller tre dage før markedet lukkede, men de var ikke i stand til at inkludere en købsoption, og det var der, det endte. Sofyan ønskede virkelig at tage til Barça og havde en masse håb om, at det hele skulle lykkedes, da Barcelona gav en godt løn for lånet, men Fiorentina lod ham ikke gå.

Mere om Sofyan Amrabat

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik