Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Emil Sinkjær

Værsgo, Hjulmand: Sådan burde Danmark stille op mod Finland

Her er det stærkeste danske landshold lige nu.
Målmand: Kasper Schmeichel

Højre wingback: Alexander Bah

Midterforsvarer: Simon Kjær

Midterforsvarer: Victor Nelsson

Midterforsvarer: Andreas Christensen

Venstre wingback: Joakim Mæhle

Defensiv midtbanespiller: Christian Nørgaard

Central midtbanespiller: Pierre-Emile Højbjerg

Central midtbanespiller: Mathias Jensen

Angriber: Rasmus Højlund

Angriber: Jonas Wind

Buret:
Kasper Schmeichel skal bruges så længe han har niveauet til det, han er en af de helt store lederskikkelser på holdet og burde ikke skiftes ud. Men hvis man skulle vælge ud fra form, ville Frederik Rønnow få pladsen i buret, efter hans fantastiske sæson med Union Berlin.

Forsvaret:
Grundet manglende kvalitet på kanterne, må Kasper Hjulmand nok gå tilbage til det tre eller fem-mandsforsvar om man vil, som han havde stor succes med til sidste EM. Alexander Bah har været fantastisk for Benfica, som nu ser ind i en Champions League-kvartfinale. Joachim Mæhle har næppe været lige så god som Bah, men han er stadig vores bedste mulighed på venstre back.

Midtbanen:
Midtbanen burde være selvskrevet, grundet Mathias Jensen og Christian Nørgaards fantastiske præstationer for Brentford. Pierre-Emile Højbjerg har været den eneste solide performer for et dårligt Tottenham-hold, også hjælper det også at han altid er magisk for landsholdet.

Angrebet:
Rasmus Højlund er blevet Danmarks næste store håb og med god grund, han har formået at slå sig fast på et Atalanta-hold fyldt med offensive stjerner. Jonas Wind har været plaget af skader for Wolfsburg denne sæson, men har set god ud når han endelig har spillet for det tyske mandskab.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER