Kevin De Bruyne bliver den nye anfører på det belgiske landshold. Det melder det belgiske fodboldforbund på deres hjemmeside. Eden Hazard var anfører, før han stoppede sin landsholdskarriere efter VM i Qatar.
Den 31-årige midtbanespiller får fornøjelse af Thibaut Courtois og Romero Lukaku i anførergruppen, da de er blevet udnævnt som de to nye vicekaptajner for det belgiske landshold.
Kevin De Bruyne har spillet for det belgiske landshold siden 2010, hvor det er blevet til 25 mål i 97 optrædener. Belgien starter sin kampagne i EM-kvalifikationen, når de spiller mod Sverige på fredag.





























