Fodbold nyheder

Dansk centerback er tvivlsom til landskampe

Af Jannich Jønch

Den danske forsvarsspiller var en fast del af startopstillingen ved VM sidste år.
Article image
Den danske centerback, Joachim Andersen, måtte i weekendens kamp mod Arsenal se til fra tribunen, da Crystal Palace fik en lektion på banen af Arsenal, efter han under opvarmningen kunne mærke en skade komme snigende. Han er dog alligevel mødt op i landsholdslejren og Kasper Hjulmand er fortrøstningsfuld.


- Joachim blev undersøgt her til morgen i London, og de fandt ikke noget nævneværdigt. Vi er selvfølgelig meget påpasselige med den læg, som har drillet ham før, siger den danske landstræner ifølge TV2.

Joachim Andersen fik fuld tid under alle tre kampe for Danmark ved VM i Qatar i slutningen af det forgangne år. Derfor vil det være en uheldig mand at undvære i kampene om at komme til EM i 2024.

- Han kommer ind i lejren, og så tager vi det dag for dag. Håbet er, at han kan være involveret i en eller begge kampe, udtaler Kasper Hjulmand.

Mere om Joachim Andersen

Mere om Crystal P

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik