Pioli til Napoli:
Der er forskel på Serie A og Champions League
Af Andreas Wohlers-Herbert
Der er lagt op til et brag af en italiensk dyst i Champions Leagues ene kvartfinale, når AC Milan tørner sammen med brandvarme Napoli.

Ritzau-Scanpix |
- Napoli er stærke, og de klarer sig bedre end os i ligaen, men Champions League er Champions League, og AC Milan er AC Milan.
Sådan siger træneren, der sidste år bragte mesterskabet tilbage til milaneserne efter mange års mesterskabstørke.
Når Stefano Pioli siger, at AC Milan er AC Milan i en Champions League kontekst, så refererer han selvfølgelig til klubbens fornemme historie i turneringen. Faktisk er italienske AC Milan den næstmest vindende klub i turneringen nogensinde med syv titler. Der er dog et stykke op til førstepladsen, hvor Real Madrid ligger helt suverænt med hele 14 Champions League-titler.