Pogba skadet efter frisparkstræning
Af Jannich Jønch
Paul Pogba må endnu en gang se til fra sidelinjen, hvor længe er dog uvist.

- Pogba følte ubehag i sin ene adduktormuskel, mens han tog frispark. Han havde trænet godt og ville kunne hjælpe os i kamp. Det sker i livet, og han må have styrke til at komme igen, sagde Juventus’ træner, Massimiliano Allegri, ifølge DAZN Italia inden søndagens kamp mod Sampdoria, det skriver TV2.
Det er endnu en dårlig nyhed for Torino-klubben, der også har spillere som Angel Di Maria, Arkadiusz Milik og Alex Sandro ude med skade i øjeblikket for bare at nævne nogle af dem. Hvor længe Paul Pogba vil være ude den her gang, er der ikke nogle beretninger om, men der skulle angiveligt kun være tale om en skade af lav grad.