England: Premier League
FT
1 - 3
(1 - 2)
Leicester
Chelsea
P. Daka (39), W. Faes (87)
B. Chilwell (11), K. Havertz (45), M. Kovačić (78)
Jannich Jønch

Chelsea flugtede sig til sejr

Chelsea hentede sin første udebanesejr i Premier League siden oktober, da de lørdag eftermiddag slog Leicester 3-1 på udebane.
Et Leicester-mandskab der i øjeblikket er inde i resultatmæssige problemer, tabte sidst ude til bundproppen fra Southampton. Tog imod et Chelsea-mandskab på King Power Stadium, der på udebane i Premier League ikke havde vundet siden 16. oktober sidste år. Begge hold kunne derfor godt bruge en sejr, især Brendan Rodgers, der har sit job i fare, ville kunne bruge den. I den anden lejr er der kommet mere ro på efter Chelsea i midtugen spillede sig videre i Champions League.

Det var udeholdet fra Chelsea, der kom bedst fra start, og efter 11 minutter var det så den tidligere Leicester-spiller, Ben Chilwell, der efter at have taget et hjørnespark i højre side, var blevet ude i højre side af banen. Han fik bolden fra Koulibaly, der havde fanget bolden fra hjørnesparket, der gik igennem feltet. Han lagde den modsat i feltet, hvor Chilwell fangede en uopmærksom Danny Ward i Leicester-målet og flugtede bolden i det korte hjørne.

Efter 34 minutter troede Chelsea, de kom foran 2-0, da Joao Felix fik netmaskerne til at blafre, men han var i offside. Bare fem minutter senere smider selvsamme Joao Felix bolden væk kort uden for eget felt. Det var Ricardo Pereira, der erobrede bolden og spillede den bag om sig selv og over til Patson Daka, der tog et par træk og skød den i den korte side af målet, hvor Kepa ikke nåede at reagere i Chelsea-målet.

Langt inde i Andre Marriners overtid af første halvleg chippede Enzo Fernandez bolden over Leicesters bagerste kæde og ind i feltet, hvor Kai Havertz løb i ryggen på Leicester-forsvaret og flugtede et lob over Danny Ward, der var chanceløs. Chelsea gik derfor til pause foran med 2-1.

Anden halvleg lå længe og bølgede frem og tilbage, Kepa kom af flere omgange skidt ud i feltet, som gav store chancer til Leicester, der dog ikke kunne få bolden i nettet. I den anden ende havde Chelsea også en del chancer, men Danny Ward var på dupperne i Leicester-målet.

Efter 77 minutter var det Kovacic der på en assist fra Mudryk, der kort forinden havde fået annulleret et mål for offside, kunne flugte bolden i mål. Et indlæg slået bagerst i feltet af Kai Havertz som Mudryk kunne heade tilbage i feltet, hvor Kovacic havde fundet vej.

Efter 86 minutter modtog Wout Faes sit andet gule kort efter en voldsom tackling på Chukwuemeka, og Leicester måtte derfor slutte kampen en mand i undertal.

Chelsea er nu med tre sejre i træk inde i den bedste stime siden starten af Potter-tiden. Samtidig hjalp de tre mål, der alle var flugtere, Chelsea til at finde deres første udebanesejr i Premier League siden 16. oktober. Måske er der bedringer på vej for London-mandskabet, der umiddelbart ser ud til at have vendt den dårlige periode, de var inde i.

I Leicester begynder man måske at have mistet troen lidt på Brendan Rodgers, hvor fansene i sidste runde begyndte at synge om en fyring af manageren. Det er klubbens 16. nederlag i indeværende sæson, en tangering af deres dårligste præstation i Premier League efter de rykkede op igen, tilbage i 2018/19 sæsonen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER