Neymar ude resten af sæsonen
Af Jannich Jønch
Paris Saint-Germain må undvære en af deres helt store stjerner resten af sæsonen, da Neymar skal en tur på operationsbordet.

Ritzau-Scanpix |
Årsagen til at selve operationen skal foretages, er at den medicinske stab i Paris Saint-Germain mener, det vil mindske risikoen for gentagelser af en sådan skade. Operationen vil finde sted inden for de kommende dage på ASPETAR hospitalet i Doha.
Klubben skriver at det vil tage tre-fire måneder, før han kan vende tilbage til træningen med holdet, og derfor kan han ikke nå tilbage at spille for Paris Saint-Germain i resten af den her sæson, da klubben har sin sidste ligakamp 3. juni.
Paris Saint-Germain kunne ellers godt have brugt Neymar i den kommende kamp mod Bayern München i ottendedelsfinalen i Champions League, da man er bagud 0-1 efter et nederlag på hjemmebane i første opgør.