Andreas Wohlers-Herbert

Medie: Tysk topklub forlænger med målræv

Bayern München er ifølge Sky Sports ved at forlænge kontrakten med denne sæsons topscorer i klubben.
Når man taler om at få mest muligt ud af sit talent, så er der ingen den beskrivelse passer bedre på end Eric Maxim Choupo-Moting. Angriberen fra Cameroun har efterhånden spillet på flere fornemme adresser, og han har scoret vigtige mål i alle klubber, han har været i. Men i denne sæson, er det for alvor lykkedes for den 33-årige angriber at få en bærende rolle.

Han har nemlig haft en brandsæson for Bayern München, og han står indtil videre noteret for hele 15 scoringer i kun 25 kampe. Den gode form har så nu fået klubben fra det sydlige Tyskland til at tilbyde Eric Maxim Choupo-Moting en kontraktforlængelse, hvilket angriberen angiveligt har takket ja til.

Den nye kontrakt kommer til at løbe indtil sommeren 2024, og med den nye kontrakt kan den tidligere Stoke og PSG-spiller angiveligt også se frem til en markant lønforhøjelse.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER