Medie:
Frankfurt-stjerne nærmer sig skifte til topklub
Af Andreas Wohlers-Herbert
Eintracht Frankfurt står til at miste en af deres helt store profiler til Bundesliga-rival på en fri transfer.

Daichi Kamada og hans bagland har holdt møde med Borussia Dortmund, der er meget interesserede i at hente den japanske landsholdsspiller til klubben. Japaneren er angiveligt blevet tilbudt en kontrakt, der løber frem til 2028, og skulle Daichi Kamada takke ja til det tilbud, kan han se frem til en årsløn på lige knap 40 millioner kroner.
Japaneren har været aldeles velspillende for Eintracht Frankfurt i denne sæson, og midtbanespilleren står indtil videre noteret for 13 mål og fem assist i 30 kampe i denne sæson. Skulle Daichi Kamada fravælge et skifte til Borussia Dortmund, skulle der angiveligt også stå en række engelske klubber klar til at tilbyde ham en kontrakt.