Noah Mørch Rysager

Medie: Gerrard i spil til trænerjob i PSG

Steven Gerrard står uden job, men han kan måske være på vej til at lande et kæmpe trænerjob.

Steven Gerrard blev fyret i Aston Villa d. 20. oktober sidste år. Siden da har han været rygtet til forskellige destinationer, blandt andre det polske landstrænerjob. Nu rapporterer mediet Scottish Daily Express, at den tidligere Liverpool-spiller er i spil til trænerjobbet i PSG.

Gerrard skulle angiveligt være blevet diskuteret internt i PSG, hvor den nuværende træner Christophe Galtier ikke skulle have den længste snor. Hovedstadsklubben er ude af den franske cup-turnering og tabte det første af to Champions League-opgør mod Bayern München, men har et forspring på fem point i den hjemlige liga.

Den tidligere Chelsea-manager Thomas Tuchel skulle også stå på ønskelisten, hvis storklubben ender med at skille sig af med Galtier. Hvis klubben også ryger tidligt ud af Champions League, kunne man godt forestille sig, at franskmanden lever på lånt tid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER