Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Marcus Rashford bliver udstyret med et kæmpestort prisskilt, hvis Manchester United bliver tvunget til at sælge ham, mens "The Red Devils" både har kort- og langsigtede målmandsplaner.
Tottenham er interesserede i at købe Real Madrid-forsvareren Antonio Rüdiger, når sommerens transfervindue åbner. (Fijaches)

Manchester Uniteds engelske angriber Marcus Rashford vil blive udstyret med et prisskilt på en milliard kroner, hvis Premier League-klubben bliver tvunget til at sælge ham næste sommer. (Star)

I Manchester United er man villig til at forhøje David de Geas ugeløn til 2,1 millioner kroner for at holde den 32-årige spanier, men ”The Red Devils” kigger allerede på den 22-årige Leeds-målmand Illan Meslier som De Geas langsigtede erstatning. (Sun)

West Ham kan tænkes at sende sommerbud til Manchester United på Scott McTominay, Harry Maguire, Donny van de Beek og Anthony Martial. (CaughtOffside)

West Ham har desuden placeret Lazios midtbaneprofil Sergej Milinkovic-Savic øverst på ønskelisten over mulige erstatninger for Declan Rice, hvis den 24-årige englænder forlader ”The Hammers” til sommer (Sun)

Manchester City planlægger at tage hul på kontraktforhandlingerne med verdensmesteren Julián Álvarez. Selvom det ikke engang er et år siden, at den 23-årige argentiner gjorde sit indtog på Etihad Stadium, har Álvarez altså gjort sig fortjent til en bedre kontrakt. (Mirror)

Blackburn Rovers har tilbudt den chilenske angriber Ben Brereton Díaz en ugeløn på 252.000 kroner med henblik på at overtale den 23-årige angriber til at blive i Championship-klubben og ignorere interessen fra Villarreal. (Sun)

Newcastle pønser på et sommerkøb af Fulhams 25-årige venstreback Antonee Robinson. (Football Insider)

Nottingham Forests engelske midtbanespiller Lewis O’Brien har tiltrukket sig interesse fra MLS-klubberne New York City FC, Colombus Crew og Atlanta United. (Sun)

Liverpool har taget hul på de indledende forhandlinger med Kevin Mantilla, der slår sine folder hos Independiente Santa Fe og på det colombianske U20-landshold. (Football Insider)

Crystal Palace og West Ham er ivrige efter at få fingrene i Bristol Citys 19-årige stortalent Alex Scott, som er værdisat til 168 millioner kroner. (Sun)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER