Rygte: United interesseret i Roma-duo
Manchester United er interesserede i at forstærke sig i angrebet, og de skulle angiveligt have udset sig Paulo Dybala og Tammy Abraham.
Manchester United har længe været på jagt efter nye angribere, og de fik da også hentet Wout Weghorst til klubben på lån i januar, men ifølge Calciomercado så skulle klubben være interesserede i både Paulo Dybala og Tammy Abraham fra Roma. Dybala som har en frikøbsklausul på cirka 90 millioner kroner, hvilket klubben bestemt vil kunne betale.
Dybala har været i god form for Roma i denne sæson, hvor det er blevet til ti mål og syv oplæg til scoringer.
Det er fortsat uvist, hvor meget en Abraham-handel vil koste, men det bliver formentlig meget dyrere end prisen for Dybala, da han ikke har en inkluderet frikøbsklausul i kontrakten.