Anton Kirkegaard

Guardiola kommenterer på Manchester Citys sigtelse: Hvis I lyver er jeg her ikke dagen efter

Pep Guardiola har tilkendegivet sit syn på Manchester Citys nuværende anklager.
Manchester City er blevet anklaget for at have brudt over 100 af Premier Leagues regler i forhold til “Financial Fairplay”.

Manchester City har ifølge Premier League brudt reglerne for hvor meget klubber må bruge (i forhold til hvor meget de tjener) og har ikke været sandfærdige angående deres økonomi. Overtrædelserne skulle være kommet mellem 2009 og 2018 (Manchester City blev købt af Sheikh Mansour i 2008).

Manchester City sagde i en officiel udtalelse at de var “overraskede” over anklagerne.

Nu har Manchester City-manager Pep Guardiola også givet sit syn på sagen.

- Jeg sagde til dem: Hvis I lyver over for mig, er jeg ikke her dagen efter. Jeg vil være ude, og jeg vil ikke være jeres ven længere. Jeg sætter min lid til dig, fordi jeg tror 100 % på dig fra dag ét, og jeg forsvarer klubben på grund af det, det sagde Guardiola ifølge Manchester Evening News i 2022.

Guardiola har været manager for Manchester City siden sommeren 2016. Han har ifølge goal brugt over 7 milliarder kroner på transfers siden skiftet til England.



MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER