Ten Hag om Casemiro-rødt: Vi skal overveje en appel
Af Philip Dar

Den brasilianske landsholdsspiller fik marchordre efter 70 minutters spil, da han greb modstanderholdets Will Hughes om halsen midt i et større skubberi mellem flere spillere. Manchester-klubben føler dog, at flere kunne være blevet straffet, mens også VAR skulle have handlet mere retfærdigt, ifølge Manchester United.
- Det er ikke rigtigt. Det skulle ikke været sket og i sidste uge, gjorde VAR intet (ved Andy Carolls tackling på Christian Eriksen red.), men dette kunne have været undgået og flere skulle være blevet straffet. Det er inkonsekvent. Det er ikke fair overfor os, sagde Erik Ten Hag efter kampen.
Erik Ten Hag indrømmer dog samtidig, at det røde kort til Casemiro måske var fair nok.
- Vi må være fair og sige, at vi har set stilbilledet af situationen og Casemiro går over stregen, men det var der mange andre spillere, som også gjorde, siger hollænderen ifølge Express.