Lørdagens engelske rygter
Af Jonas Corap

Ritzau-Scanpix |
Efter et hektisk transfervindue har Chelsea nu rettet opmærksomheden imod Mason Mount, som de ønsker at forlænge aftalen med. Spillerens kontrakt udløber i sommeren 2024. (90min)
Manchester City er på jagt efter en afløser for Ilkay Gundogan, når hans kontrakt udløber til sommer, og de skulle angiveligt være interesserede i Alexis Mac Allister som afløseren. (Fichajes)
Kilder tæt på Chelseas Pierre-Emerick Aubameyang siger, at spilleren er skuffet og chokeret over at være udeladt fra Chelseas Champions League-trup, og spilleren er nu overbevist om, at klubben ønsker at slippe af med ham. (Telegraph)
Manchester United skulle angiveligt være enige med 18-årige Alejandro Garnacho om en fire-årig kontraktforlængelse. (AS)
Staben i Manchester United er splittede omkring, hvorvidt Mason Greenwood bør få lov til at fortsætte sin karriere i klubben. (Guardian)
Chelsea vil spørge om fritagelse fra Premier Leagues betalingsregler, når de skal indlevere deres økonomiske oversigt. De argumenterer for, at klubben ikke havde en indtægtskilde i tre måneder sidste år, da Roman Abramovich blev sanktioneret af den britiske regering. (Mail)