LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Dar

Verdens rigeste fodboldspiller giver Messi og Ronaldo baghjul

24-årige Faiq Bolkiah er nevø til sultanen i Brunei og er derfor født ind i en yderst velstående familie.
Cristiano Ronaldo skrev i januar under på den højst betalte kontrakt i verden, men han er stadig ikke den rigeste fodboldspiller i verden. Det er derimod en 24-årige midtbanespiller ved navn Faiq Bolkiah, som øjeblikkeligt spiller i den thailandske liga.

Bolkiah er en del af sultanfamilien i Brunei og har angiveligt en formue på 135 milliarder kroner. Til sammenligning, lyder Messi og Ronaldos formuer på henholdsvis 4 milliarder og 3,3 milliarder kroner.

På trods af den store formue, har Bolkiah insisteret på at forsøge sig med en professionel fodboldkarriere, som var lovende i hans ungdomsår, hvor han blandt andet var forbi Chelsea og Southampton, dog uden at slå igennem til førsteholdet. Efterfølgende fik han en chance i Leicester, hvor han brugte fire år, men heller ikke her lykkedes et førsteholdsgennembrud.

Bolkiah besluttede derfor at forlade England til fordel for Portugal, hvor Martimo i den bedste engelske række lovede spilletid, men her blev det kun til tre kampe for deres B-hold i løbet af et år. Netop dette skifte, har Bolkiah efterfølgende kaldt en stor fejl i karrieren.

- Jeg havde tre-fire tilbud i Leicester. Maritimo fortalte mig, at jeg ville komme til at spille. Jeg ville kun være der i et år, fordi det vigtigste var at spille, men det skete tydeligvis ikke. Jeg fortryder helt klart skiftet dertil, fordi jeg føler, at jeg blev hentet af politiske årsager. Det gjorde mig dog stærkere og motiverede mig til at arbejde hårdere, udtaler Bolkiah til Mainstand.

Bolkiah spiller i dag i den thailandske klub Chonburi, som den første spiller fra Brunei i thailandsk fodbold. Han er ikke den bedst-betalte i klubben, men mon ikke, at familiearven har sikret ham økonomisk, når støvlerne en dag lægges på hylden.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder