Manchester United er utroligt tæt på at hente Marcel Sabitzer på et lejeophold, men de er i dag blevet tilbudt flere spillere fra europæiske topklubber. Sky Sports rapporterer, at de røde djævle blev tilbudt adskillige muligheder på sidste dag i transfervinduet.
Det gælder de to Atlético Madrid-spillere Yannick Carrasco og Saúl Ñíguez, der angiveligt begge skulle have været tilgængelige. Derudover blev United også tilbudt Isco, hvis skifte til Union Berlin brød sammen tidligere i dag efter lægetjekket.
Houssem Aouar fra Lyon, der længe har været rygtet til en større adresse, har også været tilgængelig, men storklubben fra England endte i sidste ende med at fokusere indsatsen på Marcel Sabitzer.





























