Kriseramt spansk storklub vil hente kantspiller i Tottenham
Af Andreas Wohlers-Herbert

Ritzau-Scanpix |
- Jeg har ringet direkte til Bryan, og han er den helt rigtige spiller for os lige nu. Jeg har prøvet at købe ham, siden jeg var træner i Olympique Marseille.
Sådan siger den argentinske træner, der foruden trænergerningen i Sevilla og Marseille også har stået i spidsen for både det argentinske og det chilenske landshold. Han overtog posten i Sevilla efter fyringen af Julen Lopetegui i oktober 2022.
Sevilla har haft en katastrofal sæson og ligger i skrivende stund nummer 15 i den spanske LaLiga Santander. Nu er Bryan Gil så udset til at være en af dem, der skal få rettet op på formen i den spanske traditionsklub, men hvis det skal lykkedes, skal de håbe på, at han får lidt bedre gang i målscoringen, da det indtil videre er blevet til nul scoringer i hans ti optrædener for Tottenham i denne sæson.