HSV henter Genk-angriber
Af Louis Andersen
Hamburger SV har hentet Andras Nemeth fra Genk.

Ritzau-Scanpix |
- Andras er en moderne angriber, der ikke kun udmærker sig ved sin kvalitet i afslutningerne, men også ved sin forståelse for spillet. Vi kiggede allerede på ham i sommer og ser ham som en spiller, med et stort udviklingspotentiale. Under samtalerne var det imponerende at se, hvor intensivt han havde sat sig ind i HSV og vores spilopfattelse.
I denne sæson har Andras Nemeth blot scoret et mål i 15 kampe i Jupiler Pro League for Genk. Nemeths kontrakt med HSV løber frem til sommeren 2026. HSV ligger efter 17 kampe på andenpladsen i 2. Bundesliga.