Bekræftet - Danjuma præsenteret i Tottenham
Af Jannich Jønch
Arnaut Danjuma der ellers var rygtet til Everton, er nu præsenteret i Tottenham i stedet.

Om det var tilbuddet om at komme til London og Tottenham, hvor man kæmper med om topplaceringerne i Premier League, der er mere attraktivt for Danjuma, end et skifte til Everton og kampen om overlevelse i Premier League vides ikke. Men i hvert fald har Tottenham nu på klubbens egen hjemmeside meddelt at Danjuma tiltræder deres trup.
Tottenham oplyser selv, at der er tale om et lejeophold for resten af sæsonen. Mens Fabrizio Romano også melder om, at der skulle være en købsoption, så Tottenham har muligheden for at købe Danjuma fri af Villarreal til sommer.