Arsenal kigger efter Mudryk-alternativ i Italien
Af Jonas Corap
23-årige Nicolo Zaniolo skulle angiveligt være på Arsenals radar i jagten på dybde i truppen.

Ritzau-Scanpix |
Zaniolo som er en alsidig offensiv-spiller vil kunne bringe kvalitetsmæssig dybde til Arsenal-truppen, da han kan spille på begge kanter, i angrebet og på den offensive midtbane. Den 23-årige italiener forventes også at kunne hentes for væsentlig færre penge end Mudryk, da han har kontraktudløb i AS Roma i 2024.
Zaniolo skiftede til Roma i 2018 og har siden spillet 128 kampe for klubben, scoret 24 mål og lagt 18 assister. Desuden har han optrådt 11 gange for Italiens A-landshold, med to mål til følge.
Udover Zaniolo så er Bayer Leverkusens Moussa Diaby også blevet rygtet kraftigt til klubben, dog kan den handel blive noget dyrere, hvor prisklassen meget vel kan være den samme som med Mudryks transfer til Chelsea.