England: Premier League
FT
1 - 0
(0 - 0)
Chelsea
Crystal P
K. Havertz (64)
Jannich Jønch

Chelsea fik årets første sejr hjemme mod Palace

Chelsea jagtede 2023 første sejr, dagens opgave bød på endnu et London-derby efter man i torsdags tabte 1-2 ude på Craven Cottage til Fulham. Det lykkedes dem.
Til dagens kamp havde Chelsea-manager, Graham Potter, foretaget fem ændringer, hvilket gav plads til en debut for Chelseas nyindkøbte centerback, Benoit Badiashile. Et Chelsea-mandskab der fra kampens start viste god selvtillid og mod på, at de var gået ud for at jagte en sejr.

Efter små 20 minutter kom Michael Olise frem til et fint hug, da han fandt et hul bag den nye mand, Badiashile, der var trukket frem i banen, for at følge en Palace-spiller i hans løb, Olise sparkede fint men også en pligt-redning fra Chelsea-keeperen, Kepa.

Fire minutter senere fik Chelsea tildelt et hjørnespark, Thiago Silva fik sendt et godt skud afsted, efter de første to forsøg med hovedet begge kom tilbage til ham, men også en fin redning af Guaita i Palace-målet, Chelseas daværende største chance.

Efter 34 minutter satte Joachim Andersen sig ned og kort efter var det en realitet, at danskeren ikke kunne spille kampen færdig og i stedet måtte Crystal Palace-manageren, Patrick Vieira, sætte James Tomkins ind.

Chelsea lagde efterfølgende et tungt pres på Palace, da deres store forsvarsklippe var taget ud og efter 40 minutter spillede Chelsea sig flot igennem i højresiden, Gallagher løb til baglinjen og lagde en bold på tværs, som Lewis Hall af uforklarlige årsager fra en spids vinkel sparkede forbi i modsatte side.

I overtiden af første halvleg måtte Kepa hive en stor redning frem helt inde stregen efter et godt hovedstød fra Schlupp på et hjørnespark. Chelsea slår en hurtig kontra og så er det Guaita der nede i den anden ende, måtte diske op med to gode aktioner, der gav hjørnespark til Chelsea, det fik de dog ikke udnyttet. Første halvleg ender 0-0 blandt andet grundet gode præstationer af de to målmænd.

I løbet af første halvleg offentliggjorde Chelsea på deres sociale medier og klubbens egen hjemmeside det nye stjerneskud, Mykhailo Mudryk, og for de fremmødte fans blev han præsenteret på stadion i pausen. En mand de muligvis godt kunne have brugt i første halvleg, men det skulle blive bedre for hjemmeholdet i anden halvleg.
Det første kvarter af anden halvleg var meget låst, men efter 64 minutter fik Chelsea et hjørnespark som Gallagher lagde kort til Ziyech, de spillede en hurtig et-to, hvorefter Ziyech slog en lækker bold ind i panden på Kai Havertz der stangede bolden ind bag Guaita. 1-0 til Chelsea.

En anden halvleg der var præget af mange frispark og ikke en køn forestilling, men efter 81 minutter fik Chelsea et frispark et stykke fra feltet i højre side. Mount trillede den til Ziyech, der tog et par træk inden han skød, men skuddet blev blokeret. Ziyech fik den igen, han lagde den til Mount, der i mellemtiden havde bevæget sig ind i højre side af feltet, Mount lagde den på tværs og Kai Havertz var helt fri inden foran mål, men fik ikke et ordentligt træf på hovedstødet, stadig 1-0 til Chelsea.

Til sidst i kampen jagtede Crystal Palace en udligning og efter 86 minutter samlede Cheick Doucoure en bold op uden for feltet og sendte en vild raket afsted, men også en redning Kepa havde og skulle have styr på inde i Chelsea-målet.

Chelsea kunne nu se ind i den første sejr i år og det lykkedes dem at forsvare føringen hjem resten af tiden, selvom Palace havde presset Chelsea helt ud i omklædningsrummet i overtiden.

En sejr der virkelig faldt på et tørt sted, det er blot Chelsea anden sejr i de sidste 12 kampe i Premier League. En præstation der gav håb om, at Graham Potter har fundet en god spillestil, men de mangler stadig den vigtigste faktor nemlig slutproduktet. Et enkelt mål blev det til i dag og det var nok, men de skulle stadig have lavet flere. Sejren bør give lidt ro omkring Potter, men der forventes stadig mere af ham og Chelsea-holdet.

Chelsea forbliver på 10. pladsen i Premier League, nu af point med Liverpool der dog har en kamp i hånden. Crystal Palace ligger stadig nummer 12 i tabellen efter denne runde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER