England: Premier League
FT
0 - 2
(0 - 2)
Tottenham
Arsenal
H. Lloris (14)
M. Ødegaard (36)
Kent Christensen

Arteta om derbykamp: Jeg elsker det

Der er lagt op til en vaskeægte Premier League-gyserweekend, når Manchester City møder United og Arsenal gæster Tottenham.
Premier League er som altid spændende her midt i sæsonen, hvor ganske få point adskiller placeringerne i toppen af tabellen. Pointforskellene kan blive yderligere skærpet i denne weekend, da der både lørdag og søndag skal spilles derbykampe mellem ligaens helt store hold. Arsenal skal forsøge at gøre revanche mod Tottenham fra sidste sæson – her tabte de 3-0, og Manchester United skal ligeledes hævne sig mod Manchester City, der besejrede ’de røde djævle’ med 6-3 tidligere i nuværende sæson.

Mikel Arteta og Arsenal har i den grad vendt skuden i nuværende sæson, da de i øjeblikket ligger på en førsteplads i Premier League med fem point ned til City på andenpladsen – sidste sæson måtte de nøjes med en femteplads. Arsenal-træner, Mikel Arteta, er altså fuld af selvtillid forud for lokalopgøret mod Tottenham, da holdet er i en helt anden situation nu:

- Der er mange ting at lære fra sidste sæsons nederlag mod Tottenham. Vi tabte kampen fortjent, så det bliver en udfordring på søndag. Vi er et andet sted i nuværende sæson – sammenlignet med sidste sæson, men det er vi nødt til at vise, ved at spille som vi vil.

Ydermere sætter den succesfulde, tidligere Guardiola-lærling og assistenttræner, Mikel Arteta, et par ord på kampens betydning og hans forkærlighed for opgøret:

- Jeg elsker disse kampe. Det er grunden til, at vi er her – for at spille den her type kampe. Det er en af de største kampe i sæsonen for os. Vi ved, hvor meget det betyder for os i tabellen, og hvor meget det betyder for vores fans.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER