Kent Christensen

United-spiller er ude resten af sæsonen

Den 25-årige hollandske midtbanespiller, Donny van de Beek, meldes ude resten af sæsonen.
Manchester United har spillet en god sæson i Premier League, hvor de i øjeblikket ligger på en fjerdeplads med 35 point efter 17 kamp – de har dog en kamp mindre end Newcastle på tredjepladsen, der ligeledes har 35 point. Formen er god, og sejrsstimen er på otte kampe, når man ser bort fra venskabskampe.

Spørgsmålet er, om United kan holde kadencen, hvilket selvfølgelig afhænger af flere ting – heriblandt spillernes form, transfers og at undgå skader. Seneste nyt er dog, at Donny van de Beek er skadet, som følge af en knæskade han pådrog sig 3. januar mod Bournemouth. Den succesfulde United-træner, Erik Ten Hag, udtalte sig forud for Manchester-Derbyet om skaden:

- Den er gal med knæet. Langsigtet ser det godt ud, da han vil være tilbage til ’pre-season’. Han er dog ude resten af denne sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER