Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Louis Andersen

Medie: FCK vil have 100 millioner for 'VK'

Hvis nogen klubber ønsker at hente Victor ’VK’ Kristiansen i FCK, er det den store pengepung, de skal medbringe.
The Telegraph kunne tidligere på måneden berette, at Leicester City var interesserede i at hente den danske venstreback Victor 'VK' Kristiansen i FC København, og at klubben var klar til at byde mellem 42 og 67 millioner kroner for danskeren. Det fik sportschef i FCK, Peter 'PC' Christiansen, gjort klart, ikke var nok, og at man ville kræve noget mere end 60 millioner for 'VK'.

Nu kan Ekstra Bladet så fortælle, at PC og FCK kræver en pris på op mod 100 millioner kroner, hvis Victor Kristiansen skal væk i dette vindue. Det er altså en del flere penge, man skal hoste op med fra Leicesters side, hvis man skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at hente danskeren her i januar.

Victor Kristiansen har selv tidligere været ude at fortælle, at han er klar til at skifte, men at han heller ikke har travlt. Victor Kristiansen fik debut i Superligaen den 29. november 2020 i en kamp mod SønderjyskE og blev en permanent del af førsteholdstruppen i FCK i 2021.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER