Anders Mathiasen

Medie: PSG sætter superstjerne billigt til salg!

PSG´s brasilianske superstjerne er angiveligt sat til salg
1,65 milliarder kroner. Så meget betalte PSG til Barcelona for Neymar i 2017, men nu menes den franske storklub gerne at ville af med brasilianeren og er eftersigende klar til at indkassere et stort økonomisk tab for at få det til at ske.

Det spanske medie Fichajes skriver, at PSG i sommer lyttede til forskellige Neymar-bejlere, men de blev skræmt væk af det store prisskilt på omkring 1,1 milliarder kroner. Nu menes PSG dog at have sænket prisen en hel del.
Neymar kan nu købes for i omegnen af 50 millioner euro, der svarer til 370 millioner kroner, lyder det.

Tre Premier League-klubber i form af Manchester City, Chelsea og Newcastle siges at lure på den 30-årige offensivspiller.

Der meldes intet om konkrete henvendelser fra de tre, men blot stor interesse. PSG er angiveligt klar til at sælge allerede denne vinter, men et skifte anses som værende mere sandsynligt til sommer.

Neymar har kontrakt til 2025 med option på yderligere et år i PSG, men står det til klubben, er han væk længe før det.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER