Eriksen reagerer på Ronaldo-exit
Siden Cristiano Ronaldo forlod klubben på dramatisk vis, er det ikke mange af Manchester United-spillerne, der har reageret på det. Nu har Christian Eriksen reageret.
I november forlod Ronaldo Manchester United på dramatisk vis efter at have deltaget i et interview med stor kritik af den engelske klub. Flere af spillerne fra klubben har længe forholdt sig stille ift. den dramatiske periode i efteråret, men nu har Christian Eriksen udtalt sig til BBC.
I interviewet beskriver Eriksen oplevelsen af at have spillet sammen med den portugisiske stjerne:
- Hans arv og hans navn er specielt i alle klubber, og det er virkelig fedt, at jeg var heldig at spille sammen med ham i min karriere.
Efter VM-pausen er Christian Eriksen og Manchester United kommet godt fra start. Danskeren lavede et assist i 3-0-sejren over Nottingham Forrest d. 27. december.