Louis Andersen

Onsdagens engelske rygter

Her følger dagens engelske rygter.
Borussia Dortmunds engelske midtbanespiller Jude Bellingham har længe været et mål for Liverpool at få i hus, men de planlægger også et bud på en lavere profileret midtbanespiller med potentiale til at blive stamspiller på førsteholdet. (Football Insider)

Spændingerne vokser mellem Cristiano Ronaldo og hans agent Jorge Mendes, da usikkerheden om den portugisiske angribers fremtid fortsætter efter hans afsked med Manchester United. (AS)

Tottenham er interesseret i at hente Wilfried Zaha til klubben på en fri transfer, når hans kontrakt med Crystal Palace udløber til sommer. (Football Insider)

Chelsea er parat til at hente en ny angriber i januar og havde allerede lagt planer om dette før deres albanske angriber Armando Broja pådrog sig en alvorlig knæskade. (Fabrizio Romano)

Manchester United har endnu ikke tilkendegivet at have interesse i AC Milans portugisiske angriber Rafael Leao, som Chelsea skulle have en stor interesse i. (Manchester Evening News)

Luizao er ankommet til England for at gennemgå lægetjekket hos West Ham, men han er ikke den eneste 20-årige brasilianer, som klubben håber på at skrive under med. De er nemlig også meget interesserede i en aftale med midtbanespilleren Pablo Maia, som også er fra Sao Paulo. (90 min)

Fulham har vist interesse i den hollandske højreback Rick Karsdorp og ønsker at hente ham på en låneaftale fra Roma med muligheden for at gøre aftalen permanent. (Nicolo Schira)

Rangers har aftalt en ny fireårig kontrakt med Leon King, efter at den skotske midterforsvarer modtog flere tilbud fra Premier League-klubber, herunder Leeds. (Football Insider)

Leeds nærmer sig købet af den engelske midtbanespiller George Hall fra Birmingham City. (Teamtalk)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER