Messi rundede imponerende milepæl: Fandt ud af det på dagen
Af Anders Mathiasen

Den argentinske superstjerne spillede sin kamp nummer 1000 som professionel fodboldspiller, og han noterede sig for Argentinas første scoring i 2-1-sejren over Australien.
Efter opgøret fortalte han, at han først sent blev opmærksom på sin milepæl.
- Jeg fandt ud af i dag (lørdag), at det var min kamp nummer 1000. Jeg lever i øjeblikket, og jeg nyder det. Jeg er glad for, at vi nu er kommet videre til kvartfinalen, udtalte han på pressemødet efter kampen.
I kvartfinalen venter et opgør mod Holland, og det bliver ikke en nem opgave, lyder vurderingen.
- Vi får en meget hård kamp. Det bliver svært, de vil gerne have bolden. Vi er i en fase, hvor VM bliver hårdere og hårdere, udtaler Messi.
Opgøret mellem Argentina og Holland spilles fredag klokken 20.00.