Schweiz sikrede sig videre avancement efter intenst opgør
Af Jonas Corap

Det var en begivenhedsrig første halvleg, hvor begge mandskaber hurtigt viste farlige takter i kampen og Serbiens Andrija Zivkovic måtte se sin afslutning ramme stolpen efter 11 minutters spil. Efter 20 kunne Xherdan Shaqiri score til 1-0 efter hans skud blev afrettet, hvilket gjorde Milinkovic-Savic chanceløs i målet. Kort tid efter i det 26 minutter headede Aleksandar Mitrovic bolden i kassen til 1-1 efter et flot oplæg fra Dusan Tadic. Serberne skulle da også bringe sig i front da Dusan Vlahovic kunne score til 2-1 efter 35 minutters spil. Kort inden pausetid kom kampen fjerde mål da Breel Embolo kunne udligne for Schweiz, da han modtog en god bold fra Silvan Widmer. Dermed gik landene til pause ved stillingen 2-2.
Anden halvleg startede fremragende for Schweiz som scorede til 3-2 efter 48 minutter da Remo Freuler bragte Schweiz foran efter oplæg fra Ruben Vargas som udviste stort overblik. Anden halvleg var generelt en jævnbyrdig affære, hvor Schweiz dog kom frem til de farligste muligheder.
Kampen sluttede 3-2 til Schweiz, som dermed sikrede sig videre avancement til ottendedelsfinalen. Samtidig blev gruppespillet endestation for Serbien som sluttede på sidstepladsen i gruppen. Schweiz møder på tirsdag Portugal klokken 20:00.