Fodbold nyheder

Verden: VM
FT
2 - 1
(1 - 1)
Sydkorea
Portugal
K. Young-Gwon (27), H. Hee-Chan (90)
R. Horta (5)

Sydkorea tilkæmper sig overraskende playoffplads

Af Kent Christensen

Portugiserne havde ikke det store at spille for, da de i deres sidste VM-gruppekamp skulle møde Sydkorea. Det havde koreanerne til gengæld, og det viste de, da de fik en flot 2-1-sejr.
Article image
Ritzau-Scanpix
Det var ikke umiddelbart Portugals A-mandskab, der troppede op til kampen mod de ivrige sydkoreanere, der stadig havde en chance for at kvalificere sig til knockoutfasen. Der gik dog ikke længe før Portugal slog fast, at man ikke havde tænkt sig at slacke med indsatsen, da deres føringsmål allerede kom efter fem minutter.


Målet kom som følge af en fin assist fra Diogo Dalot, der sendte en bold i fødderne på Ricardo Horta, som stod frit foran målet og sikrede Portugal 1-0-føringen.

Sydkorea reagerede hurtigt på føringsmålet og fik tilkæmpet sig mere boldbesiddelse og flere målchancer. Det kulminerede i en kæmpe mulighed, hvor Jin-Su Kim scorede et mål, der senere blev underkendt for offside.

Der skulle ikke gå længe, før Sydkorea endelig fik deres fortjente mål – her var det Kim Young-Gwon, som opsamlede en bold dybt inde i feltet efter et hjørnespark og udplacerede målmanden med et skarpt lavt skud i midten af målet. Dermed var alt lige mellem Portugal og Sydkorea.

1-1-stillingen blev hurtigt truet, da Ronaldo var tæt på at sende portugiserne i front efter et kontraløb, hvor han sendte et lovende skud afsted. Stillingen forblev dog midlertidig 1-1, da den koreanske målmand lavede en god redning.

Det var tydeligt at se, at Sydkorea gik ind til anden halvleg med ambitioner om at hente alle tre point. De kom frem til flere skudmuligheder og havde en god boldomgang længere fremme på Portugals banehalvdel – de formåede dog ikke for alvor at true Diogo Costa på målmandsposten.


Anden halvleg illustrerede også i høj grad, hvor Sydkorea havde haft deres mangler gennem hele VM-slutrunden, da de var meget udfordrede med at fuldende deres målchancer, men stadig havde god boldomgang og fremragende teknik.

I kampens sidste ordinære-spilleminut fik Sydkorea dog en god omstillingsmulighed, hvor holdets helt store stjerne, Heung-Min Son, kom i kontra og lagde en god assist til Hwang Hee-Chan, som med et sikkert skud sendte koreanerne i front med 2-1.

Målet var ekstremt udslagsgivende for de hårdt kæmpende-koreanere, som havde gode muligheder for at gå videre til knockoutfasen, hvis ikke Uruguay udbyggede deres tomålsføring i den anden kamp.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik