Verden: VM
FT
1 - 1
(1 - 0)
Holland
Ecuador
C. Gakpo (6)
E. Valencia (49)
Jonas Corap

Holland skuffede i pointdeling mod Ecuador

I en uinspirerede præstation spillede Holland uafgjort mod et klart bedre Ecuador-mandskab.
Da Holland og Ecuador mødtes i anden kamp i Gruppe A, var det to mandskaber som skulle bygge videre på deres sejrer fra første kamp. Holland havde noget at bevise til dagens opgør, da de ikke var i fulde omdrejninger i deres åbningskamp mod Senegal, som de dog vandt 2-0 efter to sene scoringer. Ecuador skulle fortsætte de gode takter fra første kamp, hvor de udspillede et meget uinspireret Qatar-mandskab.

Kampen startede fremragende for Holland, hvor de lynhurtigt satte sig på spillet. Efter seks minutter scorede Cody Gakpo et fremragende mål på langskud, hvor Ecuador-målmanden Hernan Galindez var chanceløs. I den første halvdel af første halvleg var det tydeligt, at Holland var det klart bedste hold på banen, hvor de dominerede boldbesiddelsen. Ved slutningen af halvlegen kom Ecuador bedre med i kampen, hvor Holland fik sig en forskrækkelse, da Ecuador scorede efter et afrettet skud i sidste minut af halvlegen, målet blev dog korrekt annulleret for offside. Dermed stod det 1-0 til Holland ved pausen.

Anden halvleg startede formidabelt for Ecuador, da Enner Valencia bragte balance i regnskabet til 1-1, da han scorede på en ripost efter Pervis Estupinans afslutning, som Andries Noppert ikke kunne holde. Dermed gjorde det Valencia til VMs topscorer med tre mål. Efter scoringen foregik kampen på Ecuadors præmisser, hvor de konstant spillede sig til farlige situationer, heriblandt en afslutning på overliggeren.

Mod slutningen af kampen spillede Ecuador stadig bedst, hvor Holland slet ikke kunne finde spillet grundet manglende løb for boldholder. Kampen sluttede 1-1 på trods af, at Ecuador spillede klart bedst på nær de første 20 minutter af kampen. Holland have blot to afslutninger i kampen sammenlignet med Ecuadors 14. De to mandskaber deler nu førstepladsen i gruppen, hvor deres næste kamp afgør stillingen. Ecuador skal spille mod Senegal, hvor Holland skal spille mod Qatar. Begge kampe starter tirsdag klokken 16:00.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER