Verden: VM
FT
0 - 2
(0 - 2)
Qatar
Ecuador
E. Valencia (16), E. Valencia (31)
Kent Christensen

Enner Valencia og Ecuador dominerede værtsnationen i VM-åbningskamp

Der var i den grad lagt op til fest i Qatar, som forud for kampen havde satset alt på et prangende åbningsshow, der var medvirkende til Qatars forsøg på sportwashing. Trods et flot koreograferet show til ære for Qatar og værtskabet, så blev det Ecuador, der hev en let sejr hjem i VM-åbningskampen.
Qatars spillere mærkede et kæmpe pres før kampen, da stadion var godt pakket med fans og magthavere fra hjemlandet, der havde et overdådigt ønske om at sparke turneringen i gang på bedste vis – helst med en sejr til værtsnationen.

Det blev dog hurtigt tydeligt, at kampen med al sandsynlighed ville ende i Ecuadors favør, da Enner Valencia allerede efter tre minutter headede bolden i mål til 0-1. Uheldigvis for udeholdet viste det sig, at der var en smal offside på målet. VM-turneringens første mål blev derfor underkendt. Kampen forblev derfor fortsat 0-0.

Ecuador pressede i den grad på for at tage revanche for det underkendte mål, og kun ti minutter efter offside-målet fik Ecuador og kampens stjernespiller, Enner Valencia, tildelt et straffespark som den ecuadorianske angriber på sikkervis fik sendt i nettet til 0-1.

Ecuador havde stort boldmæssigt-overtag og kom også frem til flest målchancer, og efter en halv times spil smed Angelo Preciado et præcist indlæg ind i feltet, hvor Enner Valencia endnu engang var skarp og headede bolden direkte ind i venstre side af målet til en 0-2-føring.

De vinrøde Qatar-spillere formåede delvist at rette op på tingene efter at være kommet bagud 0-2. Værtsnationen formåede i højere grad at holde bolden i egne rækker og var generelt mere sikre i boldomgangen. Det forbedrede spil udmøntede sig i en kæmpe chance i halvlegens sidste minut, hvor Almoez Ali modtog en høj bold i feltet, som han med et hovedstød sendte et godt stykke forbi venstre målstolpe. Ecuador gik dermed til pause med en 0-2-føring mod værtsnationen.

Qatar havde spillet en nærmest uset dårlig første halvleg i VM-regi, og de næsten absurd ringe-takter fortsatte i store dele af enden halvleg, hvor de med en systemløs-spillestil ikke kom frem til særligt mange nævneværdige aktioner.

Heldigvis for værtsnationen, Qatar, så havde Ecuador tilsyneladende valgt at spille mindre aggressivt end i første halvleg – muligvis for at spare på kræfterne til de næstkommende kampe.

Den mere tilbageholdende og langsommelige ecuadorianske tilgang til kampen gjorde også, at Qatar havde lettere ved at modstå udeholdets offensiv, og de kom så resultat deraf også selv længere frem ad banen.

På trods af de minimale spilforbedringer hos Qatar, så forblev de målløse samtidig med, at Ecuador heller ikke havde blod på tanden for at udbygge føringen. Kampens slutresultat blev derfor en 0-2-sejr til Ecuador, der nu topper gruppe A med tre point.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER